RiTah er en århusiansk rocktrio, der begyndte at spille sammen i efteråret 2009, bestående af Hans-Jørgen Brændsgaard (bas, vokal), Gunnar Snær Gunnarsson (guitar, vokal) og Jon Brændsgaard Toft (trommer, vokal). Bandet har samlet sig om den fælles kærlighed til klassisk, gammeldags rock.

Hans-Jørgen Brændsgaard (født i 1954) spillede i 10 år med det Århusianske bigband Keep the Change, rockbandet Agurk og var sanger i Nota-koret. Har også spillet i jazzkvintetten Mrs. Miller & The Paid Audience, Beatles-bandet Slænget samt duoerne Olle Pops og Haugaard/Brændsgaard. Derudover spiller han bas i Politiets Bigband.

Gunnar Snær Gunnarsson (født i 1986) har spillet guitar siden han var fire år gammel. Han er født på Island og er opvokset skiftevis der og her hos os. Gik på Femmøller Efterskole, årgang 2002-2003, hvor han mødte Jon. De to fandt hurtigt ud af at de havde en fælles musiksmag og -interesse.

Jon Brændsgaard Toft (født i 1986), søn af Hans-Jørgen, har spillet trommer siden 6. klasse. Har siden lært adskillige andre instrumenter, men det er stadig trommerne, der prioriteres. Han spiller også med rockbandet The Black Leaves og jazz/funk/blues-bandet Blå Bjørneklø. Har spillet salsa i et halvt år og har gennemført et kursus i lydteknik med Pro Tools.

Bandet blev kickstartet ved en kolonihavefest i Åbyhøj, hvor de spillede folkemusik. Siden er trioen blevet mere fokuseret på rockmusik. Hans-Jørgens erfaring med Beatlesmusik har også bidraget til opbygningens repertoire. Klik her for at se, hvilke numre RiTah spiller.